fredag den 28. september 2007

Afslutning eller Nu er timen til ende og fra skole....

Efter en laaang ferie, som jeg har nydt, og efter en udsættelse med mine 23 Ting, er jeg nu igennem.
Jeg har haft svært ved at komme i gang med projektet, det kan jeg ligeså godt indrømme. Og har skulle tage mig sammen hver gang en ny lektion skulle gennemgåes. Men efterhånden er det blevet helt sjovt. Jeg vil raffinere mine lektioner henad vejen, vi har jo stadig adgang. Og der er billeder, læsetips og lyd, som jeg har lyst til at tilføje. der er bare det med tiden. Jeg er langsom om tingene, så vi må se.

Second Life

Hvor har jeg haft mit hyr med at få lavet en avatar. Alle publikumspc'erne (jeg prøvede 4 forskellige af) sagde, at vi havde opbrugt kvoten. Så jeg måtte i gang derhjemme. Det var egentlig lidt grænseoverskridende at skulle til at danne en ny personlighed. Der var frit valg på alle hylder.

tirsdag den 25. september 2007

Apocalyptic

Så har jeg haft gang i lyttebøfferne på last.fm. En helt ny verden åbner sig: Pigeon Detectives, Capital H, Apocalyptic - ja apokalyptisk var den. Men Sidstnævnte gruppe havde et nummer One, som var ret flot cello- metal rock!! Andre kan lytte med.

torsdag den 9. august 2007

Autumn leaves

For nogle år siden så jeg en udsendelse med en afdød amerikansk sangerinde Eva Cassidy. Jeg blev så fascineret af hendes skæbne og stemme. Dette nr. er måske ikke det bedst, men der er stemning.

mandag den 6. august 2007

Øvelse 16 og 17

Google docs, Gliffy, Writeboard og jeg skal komme efter dig...
Har fundet ud af at det er ret smart, specielt writeboard. Har lavet et dokument, som os i team Litteraturs arrangements gruppe kan redigere/tilføje i.

tirsdag den 31. juli 2007

Flickr og Creative Commons

Er fortsat lidt hvor jeg slap før ferien. Jeg har endnu ikke fået private billeder lagt på min blog, men denne uendelige trappe er et sindbillede på min holdning til 23 Ting. Puha, mon jeg vil nå toppen??